Project Description

Klik her for at opleve den interaktive dokumentar Deadline Athen

Deadline Athen

Hvert år når tusinder af flygtningebørn frem til Europa. Nogle af børnene ender i Athens barske underverden. Du er journalisten, der rejser til Athen for at undersøge sagen. Grundskolen 7.-10. klasse. 

Vil du opsøge de afghanske drenge? Følge med politiet på patrulje? Gå til demonstration med fyrede grækere? Det er dine valg, der afgør, hvilken historie verden kommer til at høre. Deadline Athen er rettet mod udskolingselever i dansk og samfundsfag og behandler emner som migration, flygtninge og journalistik. Dokumentaren er udelukkende lavet med autentiske optagelser, hvor en journalist har haft et kamera spændt på hovedet. Eleverne møder flygtningebørnene direkte og i øjenhøjde.

Målgruppe: Grundskolens 7-10. klasse.

Skabt i samarbejde mellem instruktør og producer Thomas Aue Sobol, journalist Lasse Telling, fotograf og medinstruktør Steven Achiam, interaktiv instruktør og pro Asta Wellejus, spilfirmaet PortaPlay m.fl.

Publikum:

11.000-23.000 skoleelever har brugt Deadline Athen. Flere end 1 million seere/lyttere/læsere.

Hæder:

  • Nomineret til bedste webdokumentar ved Visa D’or Award i Perpignan 2014.
  • Årets Interaktive Multimedieproduktion ved Årets Pressefoto 2015
  • 3. Plads i amerikanske NPPA’s internationale multimediekonkurrence 2015.

Det sagde de om Deadline Athen:

”(Deadline Athen) viser her hvad et undervisningsmateriale kan når det er bedst, nemlig at få brugeren eller eleven til at reflektere over og forstå et vanskeligt emne, i det her tilfælde hvad det vil sige at være et flygtningebarn, overladt til sin egen skæbne i et fremmed land”. Hanne Salomonsen, direktør for Gyldendal Uddannelse.

”Det er journalistik af fineste karat, som giver indsigt og forståelse i andre menneskers levevilkår, hvad enten det er målrettet et voksent publikum eller 7.-10. Klasse”. Jesper Gaarskjær, underviser i journalistik på Journalisthøjskolen.

”Et unikt og veldesignet undervisningsmateriale, der fortjener at få en stor udbredelse og anvendelse”. Thorkild Hanghøj, lektor, ph.d, på Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.

“Modigt og eksperimenterende (…) Det føles meget autentisk og næsten skræmmende når man selv kan mærke og føle hvordan det ville være at være flygtning selv.” Udtalelse fra dommerne, da Deadline Athen vandt årets interaktive multimedieproduktion ved Årets Pressefoto 2014.